Åhr altså.

Jeg var jo i biografen igår, og se fifty shades of grey. Og må da godt nok indrømme, at jeg altså var en smule skuffet.

Altså hvis man så filmen, og ikke havde læst bogen, må der godt nok være nogle ting, som man faktisk ikke ville fange, og det synes jeg er lidt synd. Derudover, synes jeg den sprang helt vildt rundt i det. Men det var da en god fornøjelse, og jeg hyggede mig rigtig meget.

Men det var så kun indtil, jeg lige tjekkede min telefon, og så en masse opkald derhjemme fra, og en telefonbesked med en frustreret far og en Isabella der bare skreg i baggrunden. Av prøv da lige at stikke en kniv i hjertet på mig, havde jeg haft en bil med selv, var jeg kørt med det samme. Åhr altså hvor var det bare synd for ham, at den første gang, han skulle have hende i så mange timer, så flipper hun, og vil ikke sove eller spise :-(

Jeg kom hjem til en datter, der var gået omkuld og endelig sov, og en mand, der virkelig følte sig som den dårligste far. Måtte jo så prøve at forklare, at den følelse prøver stort set alle, på et eller andet tidspunkt.

For pokker da, hvor var det bare ærgerligt at det gik så dårligt, og jeg fik slet ikke set slutningen af filmen, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig. Der kommer nok til at gå lidt igen, inden mor her kommer ud uden baby, da han lige skal have modet tilbage.

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer