Åhr kan mit hjerte rumme det

Efter at vi bare har haft en lortedag, Isabella og jeg, ja så ærlig talt glædede jeg mig til hun sku i seng, så mors hovede kunne få noget ro. Og så lige bedst som jeg vil trisse i seng, begynder hun at græde. Jeg tager hende op og sætter mig for at give hende en tår mælk af flasken. Hun vil dog ikke have så meget, men ligger sig til at putte i mine arme, og ligger bare og kigger på mig og nusser mig. Jeg nuser igen og nyder bare at hun vil putte. Og selvfølgelig bedst som vi putter, ja så kommer den lille tunge frem og så siger hun ellers lige lidt pruttelyde og sender mig et smil, hvorefter så at putte igen. Altså for pokker den tøs, hun er skisme dejlig. Det er de her øjeblikke, der gør at jeg klare en dag mere med skrig imorgen

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer