Herhjemme har vi jo to børnehave børn, og vi har to børn, som virkelig udvikler sig, og lære en masse nyt ting.
Dem der har børnehave børn, ved at de kan lære en masse gloser og ting i børnehaven af andre børn, som man som forældre ikke bryder sig om.
Om det er det der er tilfældet ved Viktor aner jeg ikke, men jeg er godt og grundigt udfordret, for den lille bandit har det med at sparke og nogle gange også slå mig, altså hans mor. Det er kun når jeg skal skifte ham med bleen eller tøj. Og han gør det aldrig ved sin far.

Det er virkelig frusterende og noget som jeg undre mig over.
Jeg har afprøvet forskellige ting, men det føles virkelig som om intet hjælpe. Jeg har været den pædagogiske mor, der stille og roligt har fortalt at det kan mor ikke lide, og at det gør ondt, jeg har prøvet at være hård, altså sagt med en tone og en talemåde hvor der godt kunne være som skæld ud. Jeg har været gået fra situationen og Morten har taget over, men næste gang det så er mig, så er det samme problem igen.
Lige nu trænger jeg virkelig til en pause fra den der lillemand på puslebordet, og så Morten tager den. Men det er træls for jeg elsker normalt den der stund, fordi man har så god en kontakt med barnet der.

Er der nogle af jer andre mødre eller fædre der har oplevet det, og hvor det kun er den ene forældre der får sådan en tur.

En del af mig, føler jo at jeg gør noget helt forkert, og fejler på en eller anden måde. Og det er bare en mega træls følelse at sidde med.

Idag er det bare så et rigtig hygge vejr, som indbyder til boller og kakao, det regner og bliver ikke rigtig helt lyst idag, så derfor gik jeg fra morgenstunden, når vi nu alligevel var tidligt oppe( Viktor stod op kl 05.50😴)
Jeg havde også skrevet og spurgt en af mine veninder og hendes søn, om de ville kigge fordi til leg, vi har børn der er på alder sammen og vores to ældste er bedste venner. Så det passede så perfekt med

Tænkte jeg bare ville lave en rigtig god gang alm fødselsdagsboller, i ved sådan nogle hvide boller, i kan se opskriften her: isabellasmor teboller/fødselsdagsboller
Nå men da jeg havde fået sat dem til sidste hævning, så vil jeg lige hurtigt snuppe mig et bad, og da jeg kommer ud kan jeg høre børnene griner helt vildt og leger, kan godt høre det leger lidt vildt, men pludselig forvandler det grin sig, til virkelig gråd og i ved det den der gråd, hvor man kan høre det gør avs.

Kommer ind i stuen ser Viktor på maven og Isabella der forsøger at trøste ham, og så siger hun bare, “mor der er blod” får løftet ham op, kan se der er meget blod og at han har bidt sig i læben, får en kold klud på ham, men det bliver ved med at bløde, men det kommer ikke fra læben, og så for jeg øje på flængen i hagen, årh mit hjerte knuste lige der, det gør det altid når ungerne er kommet til skade, men det her, kunne jeg godt se at jeg ikke selv, kunne gøre noget ved. Mig få ringet til vagtlægen, og hørt hvad jeg skulle gøre, og da såret gabte lidt, ja så skulle det limes eller syes.

Bum bum lidt stresset fik jeg ringet til min veninde, som kom hurtigt med en bil, for Morten havde jo vores på arbejde, og så blev hun ved Isabella, imens jeg kørte afsted med Viktor. Min svigerfar har nogle gange spurgt, hvad jeg ville gøre hvis jeg en dag stod i den situation og ja det er så hvad jeg ville gøre, og heldigvis gik det jo fint.
Viktor var så mega sej, og lå bare helt stille på briksen og fik limet sin hage og sat plaster på, han forsøgte med det samme at pille i plasteret, så der blev lige sat ekstra plaster på🙈

Hjemme igen, fik han selvfølgelig en is, fordi han havde været så sej, men at skrue ned for tempoet, det gør han ikke, så mor her ved bare det ikke er sidste gang vi besøger skadestuen.

Men hold op hvor er jeg glad for min veninde, der bare smider hvad hun havde gang i, og træder til med hjælpen. Og vi nåede skam at få bagt boller, der havde stået ekstra lang tid til hævning, og få spist dem.

Nu står den bare på afslapning resten af dagen, med gode tegnefilm og snoller. Og så skal jeg virkelig vende mig til at have sådan et aktiv barn, der til tider bare er frygtløs , det ikke helt nemt for hønemoren.

Altså det kan godt være at dette indlæg, måske kommer til at virke som pral. Og ved i hvad det er det sgu også, for jeg er så stolt og virkelig forunderet, over at min store dreng.

Han har taget fusen på sine forældre, og især hans mor, jeg var så dybt overbevist om, at den dag vi skulle fjerne sutterne fra Viktor, så ville det blive en kamp, og jeg slet ikke ville sove.

så da Morten den ene aften for små fjorten dage siden, sagde at nu synes han vi skulle til at fjerne sutte, fordi han altså synes han kunne se det på hans tænder, og ja det kunne man lidt. Men endnu vigtigere det påvirkende hans sprog rigtig meget, som vi jo først nu har lagt mærke til.

Men vi gjorde det, kørte hårdt på og sagde ingen sutter når man er vågen, men kun når man skal sove, og det gik faktisk overraskende godt, Viktor kom godt nok og spurgte efter en "suger" ( sut) men når vi sagde at det var kun når man skulle sove, så enten acceptere han det, eller også prøvede han lige om han så måtte få en masse sutter, og da der også her blev sagt nej, så accepteret han det.

Da det havde kørt rigtig godt i lidt over en uge, ja så synes Morten, at nu skulle den væk om natten, og jeg tænkte " ha ha ja den er god med dig, det er ikke dig der har natten" Og synes virkelig ikke jeg havde lyst til at miste min nattesøvn, eller for den sags skyld at putningen skulle tage længere tid, for puha det er altså i forvejen en hård nød at knække.

Men som jeg næsten altså gør, så går jeg jo med på den og tænker okay så prøver vi.

Og første aften, ja så spurgte Viktor efter sin Suger, og da han fik et nej, var han bare sådan nå okay agtigt, og jeg tænkte ja ja, grædeturen kommer snart, men den kom slet ikke, han var en lille smule længere om at falde i søvn, fordi kæften ikke stod stille på knægten, og ja lige der savnede jeg den der mute prop, men nu hvor vi er på 3 dagen uden nogen som helst sutter, så er det bare virkelig vildt.

Der var lidt i nat, men ikke mere, end at han kunne trøstes med sin bamse, og sov hurtigt.

Og jeg sidder faktisk nu, helt mundlam over hvor god han har været og stadig er, der kommer sikkert flere gange han spørger efter den, men tror vi sagtens kan klare det.

Men ved i hvad, hvor er det vildt hvad den sut har gjort ved hans sprog, for bare 14 dage uden sut i dagtimerne og 3 dage helt uden sut, så er han bare begyndt at tale tydeligere, og vi forstår ham bedre, og det synes jeg er vildt, selv han dagplejer har kommenteret på, at hans sprog er blevet bedre. Det er også bare dejligt, at hans dagplejer har været med på den, med ingen sut, det gør det altså bare meget nemmere.

Men hold nu op, han føles bare stor nu, inden længe er han også børnehavebarn. Årh får lidt ondt i maven nu.

#børn #nulsutter #mor