Endelig en hel nat...

Der har været bum stille på bloggen, og det er der en helt speciel grund til, og hun hedder Isabella, hun har simpelthen kørt hendes mor godt og grundig træt.

Jeg har været fuldstændig smadret hver dag, og når hun var i dagpleje, har jeg brugt tiden på at sove, komme til kræfter, hvile bækkenet og faktisk bare gøre mig selv klar til endnu en lang nat med frøken jeg vågner helt vildt mange gange om natten uden grund.
Normalt når man er gravid, begynder bebs og kroppen at vække moren sådan jævnligt, for at man ligesom bliver klar til at skulle op om natten, man sover dårligt og generelt er man bare ikke tilpas til at sove en hel nat. HERHJEMME klare Isabella den opgave, hun har de sidste 14 dage, vågnet rigtig mange gange om natten, og det er kun mor der duer, kommer hendes far ind, så flipper tøsen skråt.

Faktisk er der ikke rigtig nogen grund til hun vågner, andet end hun kan svede eller være tørstig, men hun falder bare ikke i søvn igen, og sådan kan det være i op til 3 timer, hvor hun har mange opvågninger.

Natten til igår( torsdag) havde hun ikke mindre end 9 opvågninger, og når man er gravid i 29 uge, så er det mega højt ikke at få den hvile til kroppen, og lillebror har da også gevaldigt brokket sig inde i maven, og det har givet plukveer.

Så mor her var godt og grundigt træt af det hele igår, og google fik ikke for lidt på tasterne, og alt hvad jeg kunne komme frem til er at hun vil have tryghed, nærhed og det højst sandsynligt mig hun savner det ved. Og når jeg sådan tænker over det, så er det jo selvfølgelig klart, jeg er ikke så meget på banen som jeg har været før, der er visse ting som vi gjorde før jeg blev gravid som jeg ikke gør mere, enten fordi det gør ondt eller far har overtaget den rolle, det jo kun godt han er mere på banen, men jeg må så prøve at skabe nærheden til hende på en anden måde, hvor det ikke giver smerter/plukveer osv, men hvor hun stadig får hvad hun skal bruge.

Igår da jeg hentede hende, fik hun lov at sidde med ipaden i højst 30 min. Efter dette var der fokus og nærhed og selvom vi ikke lige legede hele tiden, så hjalp hun mig. Det er så hyggeligt, og så må jeg gå tidelig i seng, så jeg kan få hvilet hvad jeg skal. Putningen foregik også med masser af nærhed, men også bestemt putning, ikke hvor hun kan løbe afsted med flere historier eller andet fordi hun godt ved brokker jeg mig, får jeg min vilje.

Og ved i hvad hun sov faktisk hele natten, der var ikke nogen opvågninger, eller andet. Om det har været et tilfælde eller hvad, ved jeg ikke, men jeg prøver det af hele weekenden, og håber på jeg får lige så meget søvn resten af weekenden.

Har planlagt vi skal have pandekager i eftermiddag, så kan vi hygge med dem ude i haven, i det her sommervejr, og så tro jeg vi skal have en kreativ weekend, og male nogle tegninger til de 4 bedsteforældre.
 

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer