Ferien....

De fleste af os herhjemme, holder ferie lige nu. Den eneste der ikke gør det, er M(ungernes far, min mand) Han har mega travlt på sit arbejde i øjeblikket, det er højsæsonen og han er primært hjemme for at spise lidt og sove.

Og sådan er det lige nu, og det har vi som sådan vendet os til.

Isabella startede ferien med at være mega syg, med rigtig høj feber. Og det har lige taget hende et par dage at komme oven på igen. Igår der "tvang" hendes onde mor, hende med ud og gå/cykel en tur og på legepladsen. Hun ville altså hellere blive på sofaen og se tegnefilm. Men da vi ligesom havde gjort dette i et par dage, så skulle vi altså afsted. Og det var åbenbart så hårdt at hun faldt i søvn efter frokost.

Viktor er lige begyndt på et nyt tigerspring, spring nr. 6. Og han er begyndt at blive lidt jaloux. Vi opdagede det især en dag, hvor M stod med ham, og jeg stod med Isabella og krammede. Det brokkede han sig højtlydt over, og ville over til mor. De er som regel lidt hårde at komme igennem, de her spring. Og man kan aldrig helt regne med noget, men det er hyggeligt og fedt at se, den udvikling der kommer.

Jeg har ikke været aktiv på bloggen overhovedet, og har faktisk lidt mistet fodfæstet med den, og tænkt om man skulle blive ved eller opgive den. MEN jeg er kommet frem til at jeg ikke er klar til det endnu, for kan rigtig godt lide at skrive og dele ting med jer.

I får lige et par billeder, fra de sidste uger :-)


Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer