Opskrift: Gode Teboller/ fødselsdagsboller.

Helt bevidst bagte jeg te boller, eller som min nevø siger, rigtige boller uden noget i, og det er altså kerner han mener.

Og jeg kan også bedste lide en rigtig god bolle, til en fødselsdag, de passer godt sammen med kakao, og kager. Så helt helt fødselsdags agtig.

Tænker dog, jeg bager dem igen her i weekenden til Isabella.

Ingredienser:

100g gær.

2,5 dl mælk,

850g hvedemel.

50 g sukker.

1 tsk kardemomme.

1 tsk salt.

75 g blødt smør/ flydende smør.

1 æg.

Fremgangsmåde.

Smuldre gæren i en skål, og rør den stuetempereret mælk i.

Tilsæt 500g hvedemel( gem resten til at ælte i) , sukker, kardemomme, salt, æg og flydende margarine. Ælt det hele sammen, til man får en god smidig dej.

Lad dejen hæve i cirka 20 minutter, og del den derefter i den ønskede str bolle.

Jeg fik cirka 20 stk ud af det.

Når bollerne er lagt på en bageplade, skal de efterhæve 20 min igen. Herefter pensles de, jeg brugte æg til dem.

Bag dem ved 200 grader alm ovn i 10 min, eller ved 175 grader ved varmluft. De skal være flotte gyldne.

Husk at holde øje med dem, da der ikke er en ovn der bager ens, og måske skal dine have længere eller kortere tid.

God fornøjelse :-)

#fødselsdagsboller #boller #teboller #fødselsdag #opskrift #mad

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

  • Mad

Synes godt om

Kommentarer