Status på Isabella.

Vi er ved at have en rigtig stor pige herhjemme, og det er fantastisk at se hvor selvstændigt individ hun er. Og hvor meget hun udvikler sig hver eneste dag.

Det vælter frem med ord herhjemme, og hun tilkendegiver klar hendes mening, når der er noget hun ikke er tilfreds med, og engang imellem er det rigtig tit ;-)

Men det er jo noget de fleste forældre kender til, og har slet ikke noget med at hun er født for tidligt.

Isabellas vægt har altid ligget lav, hun er en lang og slank pige. Da hun blev født vejede hun 1970g, tabte sig ned til 1720 gram.
Forleden dag havde vi hende så på vægten igen, og sørme om den ikke sagde 10 kilo. Ihh altså jeg synes det er stort at hun nu er på 10 kilo, kan også godt mærke i armen at hun er blevet noget tungere ;-) Hun er vokset en enkelt cm og er nu på 85 cm. Og derfor er vi også ved at bruge mere og mere tøj i 86.

Hun bliver 22 måneder her den 29 Januar, så der går heller ikke længe før, jeg begynder at planlægge hendes fødselsdag. Jeg går all in på den slags, og hun skal have en fantastisk dag, og det skal familien også.

Med hendes Motorik, går det stille og roligt fremad, hun går rigtig flot. Og har faktisk også lært at kravle her efter hun begyndte at gå, dog synes hun det stadig er nemmere at gumpe hvis hun skal vælge imellem de to ting, som at kravle eller gumpe på numsen.

Hun er ikke et af de børn, der udforsker det hele, med at kravle op i ting, der er hun mere påpasselig, og ser tingene meget an før hun går til dem.

Hun er begyndt at små løbe lidt, og det ser så sødt ud, da hun jo faktisk bare går stærkt, men man løber og især når man siger løbe løbe imens ;-)

Det er jo helt vildt som tiden den går, og om lidt så fylder hun 2 år. Hold nu op.
 

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer