Uretoucherede krop, så fedt....

Jeg synes det er så fedt, når en supermodel, eller faktisk hvilken som helst person viser dere sande jeg.

Det at de tør stille op foran kameraet, og vise os der sidder på den anden side af bladet, eller skærmen, at det vi tit ser i bladene, faktisk ikke er det, som er virkeligheden.
Cindy Crawford, har valgt at vise et billede, hvor hendes krop er helt uretoucherede, og det er fandme bare så fedt, for der er ikke nogen, der ser ud som man gør i bladene, alle har noget ved deres krop, de bestemt ikke kan lide, og som de måske gemmer væk på en eller flere måder. Nogen går måske skridtet videre, og får skønheds-operationer, og laver alt for meget om på sig selv.

Jeg er det, jeg selv kalder en buttet pige, for jeg har både til gården og til gaden. Jeg prøver så vidt det er muligt at klæde mig, så det ikke ses for tydeligt, det ikke altid det lykkes, og jeg kan da tit væmmes over mig selv, når jeg ser et billede hvor jeg er på. Men ret faktisk kan det billede jo bare være taget i en uheldig vinkel, men alligevel kan det være svært at se, fordi man oplever og hører så tit, at det man ser i tv eller i bladene, at det er sådan man skal se ud.

Jer der har fulgt bloggen, ved at jeg under min graviditet tabte mig meget, nemlig 26 kilo, og jeg var en slank pige efter fødsel og operation, men jeg var ikke en sund pige. For det første fordi jeg tabte mig helt forkert, nemlig ved at være syg, og jeg havde overhovedet ikke noget muskelmasse, og kunne nærmest ikke rejse mig fra sofaen. Alt imens jeg tabte mig helt vildt, voksede min mave også, så det vil sige at mit hoved fulgte ikke med vægttabet, og da Isabella kom ud, kunne jeg slet ikke styre det med at spise. Nu har jeg så taget mange af de kilo på igen, og jeg vil da rigtig gerne spise nogle af dem igen, ikke lige så mange, da jeg godt kan lide min krop med former, det skal bare lige møbleres rigtig ;-)

Men for at man skal kunne tabe sig, og spise fornuftigt, skal man have overskuet til det, og det har jeg simplehen ikke haft, jeg kan mærke det begynder så småt at komme igen, og jeg håber jeg kan finde lysten helt frem, nu hvor jeg får noget mortid her når Isabella starter i Dagpleje.

Så skal min krop blive helt rask, den skal lære at nu skal den leve sundt, med det rigtig mad, og med de rigtige vaner.

Og så skal mit hoved lære at elske de billede som tages, uden at de skal igennem photoshop.

Jeg elsker kvinder, der tør at vise der feminine side, med deres former, og deres rynker, deller, og alle knopper, fregner og hvad man ellers har på kroppen. Og det kunne være fedt hvis vi en dag levede uden at skulle se supertynde modeller, eller uden at man skal fjerne alle mærker, deller og andet på kroppen.

Jeg håber at man en dag kommer til at leve i en verden, hvor det at være en str. 44-46 eller større, eller mindre, er helt normalt, og at der ikke bliver set ned på dem med lidt ekstra. Jeg prøver faktisk sjældent tøj i en butik, fordi jeg vil simpelthen ikke have de blikke fra sælgeren, når jeg prøver at mase min mås ned i et par jeans, jeg bliver bare ked af det, og gider ikke høre på en sælger der siger, de giver sig lidt, for nej det skal sidde godt med det samme, det bliver aldrig godt, hvis det ikke sidder godt i butikken. Min kære mor, har bandet mig langt væk tit, fordi jeg nægter at prøve tingene, så går jeg heller en ekstra gang, så jeg kan prøve derhjemme.

Men da kan da være lige meget hvordan vi ser ud, og hvad vi kan lide, bare vi er glade for os selv, og føler os godt tilpas i egen krop.

Jeg er en XL pige og jeg elsker det :-)

Ha en dejlig fredag aften.

 

 

 

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer